Laurens in English





Her er et forslag til en anderledes start:

Når den sidste mail er skrevet og bordet er dækket og alle står klar med et glas i hånden, er der som regel en pause før maden og før det går løs. Var det en ide at fylde den pause med noget, som fik alle til at tænke på andet end arbejde og dagligdag? Hvis det er en ide I kan bruge, så skal I invitere mig.

Det er den hyggeligste måde at starte en god julefrokost. Små historier med et glimt i øjet som sætter stemning og understreger følelsen af samvær og lover godt for fortsættelsen.

Lun humor, et gran alvor og et glimt i øjet.
pris: 30 - 60 min, 3 - 4.000,-

Forestilling:




"….and the people who knocked these buildings down will hear
of us all soon!" sagde George W. Bush, USA’s præsident efter
Twintowers fald i 2001. Et ekko af det dr. Salazars
sagde 40 år tidligere.
"Hurtigt og med fuld styrke!" sagden han og således gik Portugal
i krig i Angola i 1961 i håbet om hurtigt at nedkæmpe de
angolanske terrorister.

Idéen bag

I 2014 trækker vi efter planen alle danske kampstyrker ud af
Afghanistan. Dermed slutter en krig, der, med sin begyndelse
i 2002, bliver en af de længste i Danmarkshistorien. Nu
på tærsklen til afslutningen skal regningen gøres op.
Politikerne siger ikke meget mere end de nødvendigste floskler,
og i medierne er der forbavsende stille. Er der virkelig
ikke mere at sige efter 10 års krig?

Forestillingen “Og Krigen slutter aldrig" er ment som
et indlæg og en opfordring til den debat om Danmark og
vores rolle i fremtidige konflikter og krige.

Forestillingens historie er ment som et spejl på vores
krig i Afghanistan. Spejlet er Portugals kolonikrig i Angola.
fra 1961-1974. En krig Portugal


ikke tabte på slagmarken i Angola men på hjemmefronten.
Portugiserne var krigstrætte og ønskede ikke at have udsigt
til en lang krig, som bare ville fortsætte i det uendelige.
Er det det der sker for os, kan man spørge? Giver vi op,
fordi det er for dyrt og perspektivløst? Eller opnåede vi faktisk
noget af det, vi ville opnå med krigen? Forhindre terror i
verden? Gøre Afghanistan demokratisk? Skabte vi en
velfungerende Afghansk hær og et politi til at forsvare
demokrati og frihed? Byggede vi de skoler og institutioner
med lige adgang for piger, drenge, kvinder og mænd og
som vil sikre et moderne Afghanistan? Kort sagt.er krigen
pengene værd? Er den værd at dø for ? Er den det værd,
at vi udsætter vores unge for risikoen for livslange fysiske
handicap og skader på sjælen? Skal vi ikke diskutere, om
vi skal gå krig på samme måde fremover?
Kan vi være andet bekendt eller har Danmark overhovedet
en rolle at spille som krigsførende magt?

Om Historien bag

På en rejse til Angola i foråret 2009 faldt vi helt tilfældigt
over den grusomme historie om Carvalho de Barbas,
negerslagteren fra Camona (nu Uige). Historiens
hovedperson er Elisabeth, Carvalho de Barbas datter.
Elisabeth fandt vi senere i en lille by i det nordlige Portugal
på en rejse i 2010 Hun fortalte historien om krigen og
hvad der skete med Carvalhos efter flugten i 1974. Det er
hendes historie, jeg fortæller.


Hør og se 1. del af følgetonen

"Bent"
Hør resten af historien her

medlem af dansk forfatterforerning og artistforbundet